Ny udgave af Senfølgerbogen

Ny udgave af Senfølgerbogen

Nu er Senfølgerbogen kommet i en ny og opdateret udgave. Bogen har et nyt forsidebillede, et blødt omslag (hæftet) og en opdateret tekst om de tre nationale forskningscentre for senfølger.

Da ‘Senfølger efter kræft ‘ udkom i 2014, var bogen den første på markedet, hvori en tidligere kræftpatient fortalte om sine mange senfølger.

Josina Bergsøe satte fokus på emnet og blev interviewet af snart sagt alle medier lige fra Femina og Hendes Verden til Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten og Go’ Morgen Danmark på TV2. Hun blev en efterspurgt foredragsholder, og både hun og Senfølgerbogen blev rost og anerkendt for at være hudløs ærlig, humoristisk og håbefuld.

I forbindelse med at forfatter Elsebeth Egholm blev interviewet om sit brystkræftforløb i Magasinet Liv, anbefalede hun Senfølgerbogen med ordene: ‘Selv om bogen tager udgangspunkt i problemer, er den skrevet sådan, at jeg føler håb’.

Den nye udgave af Senfølgerbogen kan købes her.