Tredje oplag af Vestkystguiden har et nyt sted

Tredje oplag af Vestkystguiden har et nyt sted

Rekordmange danskere holdt ferie i Danmark i sommeren 2020. Det kunne mærkes på salget af guidebøger til rejsedestinationer i Danmark, herunder også salget af Britt Nørbaks guidebog ‘111 steder på den jyske vestkyst, som du skal se’. Bogen er netop trykt i tredje oplag.

I den nye version er Olsens Paradis (grundet permanent lukning) blevet udskiftet med Nørre Vorupør Havbad. Da havbadet blev indviet i 2014, var det Danmarks første. Formålet med havbadet var at gøre det muligt for alle at bade i frisk havvand under sikre og trygge forhold uden at være bekymret for Vesterhavets til tider barske bølger, understrøm og hestehuller.

Havbadet gav i overført betydning Nørre Vorupør en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Både turister og flertallet af de lokale tog positivt imod havbadet, og de forretningsdrivende har nydt godt af, at havbadet er blevet en turistmagnet. Du kan læse mere om Nørre Vorupør Havbad og 110 andre spændende steder på Vestkysten i guidebogen, der kan købes her.

Foto: Britt Nørbak