True crime i efterårsferien

True crime i efterårsferien

I dag genudgiver Kriminalforlaget bogen Straffet, en vaskeægte true crime-historie om en relation mellem en mand og kvinde, der både er forunderlig og svær at forstå.

Da Dorthe Mørch mødte Tayeb, ignorerede hun politiets advarsler om, at han var dårligt selskab, der kunne få hende i fængsel. For første gang i sit liv følte hun sig elsket, og hun udviklede et stærkt bånd til vaneforbryderen.

Da Tayeb truede Dorthe til at opbevare 3,5 millioner kroner fra danmarkshistoriens største røveri i sin have, begyndte jorden at brænde under hende. Hun blev anholdt og fortalte politiet, hvor pengene var. Hun blev idømt to års fængsel for groft hæleri og sad i samme fængsel som nogle af de mænd, der var tiltalt for kuppet. Det medførte dødstrusler og en konstant frygt for, om truslerne ville blive ført ud i livet.

Den nye udgave er opdateret med Dorthe Mørchs historie frem til i dag.

Bogen kan købes her.

Foto: Britt Nørbak