Byens Forlag kører kampagne på INSTINKT

Byens Forlag kører kampagne på INSTINKT

Byens Forlag skriver på Facebook, at de elsker, når deres debutanters bøger bliver godt modtaget.

Det fejres med ekstra gode tilbud, og forlaget har nedsat ti stk. af Britt Nørbaks anmelderroste spændingsroman INSTINKT, der foregår i et lukket dansk kvindefængsel.

På Krimimessen 2021 blev Britt Nørbak interviewet om INSTINKT, og de ti nedsatte bøger er de eneste, som ikke blev solgt på messen. Bøgerne er i perfekt stand.

Nordjyske har kaldt bogen ‘velkonstrueret og velskrevet’, og Britt Nørbak fortæller ifølge Jyllands-Posten ‘med kant og skarphed i sit sprog om både det overordnede plot og hverdagen i fængslet’. Begge aviser gav INSTINKT fire stjerner.