OM

OM

Britt Nørbak er journalist og cand.phil. i medieformidlet kommunikation. Hun har tidligere arbejdet som tv-tilrettelægger og studievært. Fra 2012-2018 var hun skrivende chefredaktør på DBObladet (Dansk Brystkræft Organisations medlemsblad).

Britt Nørbak debuterede som forfatter i 2011 som ghostwriter på bogen ‘Straffet – fra forelsket til dømt’. Derefter fulgte bøgerne ‘Tabuknuseren – to søstres fortælling om brystkræft’ og ‘Senfølger efter kræft – sådan kommer du videre’.

I 2016 og 2017 stod hun bag de tre guidebøger ‘Rundt i Aalborg’, ‘På toppen i Skagen’ og ‘111 steder på den jyske vestkyst du skal se’. Førstnævnte guidebog er også udkommet på engelsk, og sidstnævnte blev udgivet på tysk i 2019.

I 2020 genudgav Kriminalforlaget Britt Nørbaks første bog ‘Straffet’ i en opdateret udgave med ny forside og længere efterskrift.

For tiden arbejder Britt Nørbak på en ny guidebog med titlen ‘111 steder i Nordjylland du skal se’. Bogen udkommer på forlaget Frydenlund i 2021.

Foto: Lars Horn